logo

Film om jeres firma

Mennesker med mål og værdier

Fagbladsgruppen A/S i Herning ønskede sig en film, som viser, at virksomheden
er en travl arbejdsplads, hvor medarbejdere dagligt tager personligt ansvar.
Opgaven skulle løses uden at afsløre medarbejdernes identitet, så filmen ikke
ville miste aktualitet, hvis medarbejdere skulle vælge at forlade virksomheden.
Samtidig skulle filmen vise den nye bygning, Fagbladsgruppen A/S netop
var flyttet ind i, og at virksomheden bygger på værdier og mål.

Få en film i Full HD for kun 19.500 kroner

Det behøver ikke koste en formue at få en god film på hjemmesiden. Lige nu har vi et rigtig godt tilbud til nye kunder: Få lavet en film, som henvender sig direkte til jeres målgruppe, produceret professionelt i Full HD og for kun 19.500 kroner.

Vi holder et møde, hvor vores producer hører om jeres ide og giver gode råd, hvis I er i fare for at begå fejl. Herefter skriver vi en drejebog til jer, så I kan se, hvordan filmen kommer til at se ud.

Drejebogen retter vi i fællesskab, så alle er sikre på, at resultatet bliver helt rigtigt. Det er i virkeligheden den vigtigste del af arbejdet.

I får en film-fotograf til rådighed for optagelser en hel dag. Herefter redigerer vi filmen. Indtaling og musik er inkluderet i prisen.

Desuden får I filmen leveret på DVD og på Blu-Ray-disk til frit brug.

Eneste betingelse er, at det hele kan optages på én dag i Danmark.

Send os en mail, hvis du finder tilbudet interessant.

Højteknologi og finish hos Nordic Mast

Alle ved, hvordan en mast ser ud, men når masten er designet og bygget hos
Nordic Mast, har den så meget højteknologi indbygget, at det kræver en
forklaring. Den får kunderne i filmen om Nordic Mast, hvor budskabet er:
Mere end blot en mast.

Din hjemmeside er en international TV-station

Vi er vant til, at en hjemmeside kun kan vise tekst og billeder, men du kan omdanne din hjemmeside til en international TV-station, hvis du vil. Hastigheden på Internettet er nu så høj, at du uden problemer kan vise film, hvad mange virksomheder da også har valgt at gøre.

Den enkle løsning er at vise en film om virksomheden via et "Se film om os-link" på hjemmesidens forside, men der er mange andre og spændende muligheder. Hvorfor ikke tage kunden på en rundvisning i udviklingsafdelingen og høre om de mange innovative ideer, jeres dygtige udviklingsfolk har? Eller besøge jeres gode kunder og lade dem fortælle omgivelserne, hvor gode I er til at løse komplicerede opgaver? Film er et kreativt medie, og jo mere kreative I er, jo sjovere og mere interessant bliver det for seerne at kigge på det.

Et møde med en af vore producere kan være guld værd. I den proces får din virksomhed en medie-eksperts absolutte opmærksomhed, som munder ud i et forslag til, hvordan mennesker, bygninger, teknologi og know-how kan præsenteres med størst mulig slagkraft.

Med professionelt fremstillede film udnyttes Internettets visuelle potentiale til det yderste.

Det kræver naturligvis et godt samarbejde med dygtige web-designere at nå det optimale resultat. I samarbejde med DTUs webfolk har vi som eksempel produceret filmene til en side for internationale ingeniør-studerende, som du kan se her.

Gode råd om film på Internettet

 

Skræm ikke kunderne væk

Vil man vise film på internettet, skal man vide, at seeren sidder med fjernbetjeningen i hånden. Det betyder, at filmen blot skal være kedelig i nogle få sekunder, før kunden trykker på muse-knappen og zapper væk fra din film.

En god film giver en oplevelse, man ikke kan få ved blot at surfe rundt på hjemmesiden. Og husk at kunden rent faktisk befinder sig på din hjemmeside. Lad være med at gentage budskaber, seeren allerede har fået ved at læse. Og lad være med at slutte af med: "Læs mere på vores hjemmeside".

I værste fald kan en kedelig eller direkte dårlig film skræmme en kunde væk med en beslutning om ikke at ville handle med dit firma, men forsøge sig med et andet.

 

Vis dine kunder hvem I er

Flere af vore film-kunder har haft det indlysende problem, at deres kunder alle befinder sig i udlandet og aldrig har besøgt virksomheden i Danmark. Det stiller særlige krav, når man sidder i forhandlinger om million-ordrer i et andet land.

Løsningen er ganske enkelt at få produceret en film med det ene formål at vise kunden, hvem I er. At vise at I ikke er en lille butik med nogle få ansatte, men en målrettet, seriøs og moderne virksomhed, som er i stand til at løse de opgaver, I påstår, at I kan.

 

 

moving pictures.dk // niels gyldings gade 1 - 8700 horsens - tlf. 75 61 30 25 // klokkerbakken 14 - 8210 århus v - tlf. 70 26 60 50 // solbjergvej 61 - 4200 slagelse - tlf. 58 26 75 75